Der findes tre overordnede måder at tilmelde sig holdundervisning på Den Lille Musikskole. Endvidere kan man for hver af de tre måder vælge at betale det samlede beløb på én gang eller dele det op i rater (12 rater, hvis man er tilmeldt fra starten af sæsonen).
De tre tilmeldingsformer er:
Se handelsbetingelserne for de grundige, juridiske forklaringer (som til enhver tid er de gældende i tvivlsspørgsmål). Vilkårene i korthed lyder, som følger:
Man melder sig til et helt kursus, som ifølge aftaleloven i princippet er uopsigeligt. Man betaler det hele på en gang eller “låner” en del af beløbet af skolen og afbetaler det i rater fordelt over hele sæsonen (juli – juni).
Samme vilkår som basistilmelding, men med en forhøjet pris for at støtte skolen. Igen kan man betale det hele på en gang eller dele det op i rater. Ved ratebetaling har man mulighed for at skifte til basistilmelding i løbet af sæsonen. Man skriver blot kontoret senest 14 dage før næste ratebetaling.
Samme vilkår som basistilmelding. Dog skal deltagerens forældre eller andre følgevoksne deltage i to arbejdsdage i løbet af sæsonen for at opnå rabat på undervisningsprisen. Hvis man udebliver fra én eller begge arbejdsdage, vil denne tilmeldingsform automatisk blive til en basistilmelding.
Man kan – hvis man har valgt at dele betalingen op i rater – til enhver tid skifte fra støtte- til basistilmelding, eller fra basis- til støttetilmelding, hvorved man også indgår på basis-/støtte-tilmeldingens vilkår, hvad angår såvel betaling som binding for resten af sæsonen. Vil man skifte til basistilmelding i løbet af sæsonen, skriver man blot til kontoret senest 14 dage før næste ratebetaling.
Økonomisk refusion i forbindelse med udmelding fra kurset er normalt ikke mulig. Dog kan der gives dispensation i følgende tilfælde:
En udmelding foregår rent praktisk ved at sende en mail til kontoret med ønsket om udmelding og med angivelse af, hvilke(n) af ovenstående årsager, der ligger til grund for udmeldingen. Mailen skal indeholde eventuelle lægeerklæringer samt dit kontonummer.