5 dage – ca. 1 år
Babymusik
Et musikalsk kvalitetstilbud til dig og dit barn – fra barnet er fem dage gammelt.
Babymusik på Den Lille Musikskole er et musikalsk kvalitetstilbud til dit barn og dig, fra barnet er fem dage gammelt. Det er en perfekt alder at begynde – jo tidligere, jo bedre. Babyerne skal intet andet end det, de er bedst til: at være.
Vi stimulerer og udfordrer sanserne ved at skabe et rum af lyd, farver og berøring. Der indgår gamle og nye sange, remser, danse, kanons og anden flerstemmighed. Lad dit barn opleve puls, klang, rytme, bevægelse, levende musik og sang – og samtidig et godt fundament for Høreleg.
Hold og tider i næste sæson
Vi er ved at lægge næste sæsons hold og tider på plads. Vil I høre nærmere eller skrives op allerede nu, er I meget velkomne til at skrive til Michael på kontakt@denlillemusikskole.dk eller ringe på 30 14 01 23.
Klar til at komme i gang?
Skriv jer op, så kontakter vi jer – helt uforpligtende.