Siden 2001
Om skolen
Den Lille Musikskole er stiftet af Michael Schilling for 25 år siden. Michael har undervist børn, unge og voksne i alle aldre i over 35 år. Igennem de sidste 20 år har han videreuddannet konservatorieuddannede musikere og sangere i sin særlige pædagogik, metodik og repertoire.
Vision
Den Lille Musikskoles kernekompetence og projekt tilbyder et gennemarbejdet og sammenhængende musikalsk forløb fra nyfødt til teenager. Skolen prioriterer det musikalske håndværk med udgangspunkt i den klassiske og folkelige musik, med særlig vægt på hørelære.
Alle lærere er konservatorieuddannede, og vores tilgang er kropslig, kreativ og positiv. Skolen har eksisteret siden 2001 og har ca. 600 elever – mange har gået her, siden de var babyer.
Historie
Vores specialitet er det koordinerede og sammenhængende undervisningsforløb, der dækker fra 5 dage gamle babyer til teenagere. Alle undervisere trækker på samme pædagogik, metodik og repertoire, så børn og forældre oplever logisk sammenhæng fra trin til trin.
Børnene finder tryghed i de klare rammer, og mange familier har gået her i mange år. Vi er ambitiøse, men har ikke spor travlt.
Medarbejdere
Michael Schilling
Stifter, skoleleder & kunstnerisk leder
Babymusik, Høreleg & HørelæreOfte stillede spørgsmål
Skal mit barn og jeg have musikalske forudsætninger for at starte?
Nej. Der kræves absolut ingen særlige forkundskaber for at starte – hverken af barn eller voksen. Vores opgave er at undervise og facilitere læring for alle, der har lysten og viljen.
Hvordan foregår tilmeldingen helt praktisk?
I starter med vores gratis introduktionsmøde. Vil I på Høreleg, deltager barnets voksne desuden i et følgevoksenkursus. Derefter kan tilmeldingen godkendes. Skriv jer op på det hold, I er interesserede i – så kontakter vi jer.
Hvad koster det?
Prisen er fra 200 kr. pr. lektion á 45 min. ved de lange forløb.
Kan jeg få nedsat prisen?
Vi har en støtteforening for familier med en mindre økonomi. Kontakt kontoret for at høre nærmere.
Kan man starte midt i en sæson?
Ja. Det er ikke en forudsætning at være med fra starten eller at gennemføre hele forløbet – man kan deltage med fint udbytte på både kortere og længere strækninger.
Hvad er et følgevoksenkursus?
Et praktisk kursus der klæder barnets voksne på til at deltage i og støtte barnets proces. Der findes tre typer (A, B og C) afhængigt af hvilket Høreleg-trin barnet skal på.