Velkommen til Den Lille Musikskole

Tilmeld dig næste intromøde 5/1-2025 kl. 16.00

Den Lille Musikskole tilbyder et gennemarbejdet og sammenhængende musikalsk forløb fra nyfødt til teenager.

Skolen prioriterer det musikalske håndværk med udgangspunkt i den klassiske og folkelige musik, med særlig vægt på hørelære. 
Alle lærere er konservatorieuddannede og vores tilgang til undervisningen er kropslig, kreativ og positiv.

Vores hovedformål er at give børn (og forældre) en solid musikalsk opdragelse, hvor de musikalske færdigheder og kundskaber bliver indlært legende, gradvist og grundigt.

Skolen har eksisteret siden 2001 og er beliggende i hjertet af Frederiksberg. 
Mange af skolens børn har gået på skolen, siden de var babyer. De kontinuerlige forløb har – ud over musikken – givet børn og forældre langvarige sociale relationer.

 


Musikundervisning af høj kvalitet

Musikalske tilbud til dit barn og til dig

Vi har ledige pladser på Musikalsk Legestue og Babymusik. Kom til uforpligtende introduktionsmøde og hør mere om vores pædagogik og læringsstrategi er noget for dig.

Den Lille Musikskole er åben for alle, men ikke nødvendigvis den rigtige for alle. Der er masser læring, men også udfordringer til både voksne og børn – i den rækkefølge.

Vores hovedprojekt er den sammenhængene undervisning fra få dage gamle babyer til teenager, med koordineret pædagogik, metodik og repertoire.

Vores indhold er kendt for sin faglige styrke og mange musikalske og pædagogiske gaver til alle der kommer på skolen. Vores indpakning (hjemmesiden) er til gengæld ikke helt opdateret.
NB Der er en ny og bedre på vej.

Brug gerne en stor skærm og afsæt lidt tid, når du tilmelder. Vi sidder klar ved telefon og mail for at hjælpe, hvis der er noget der driller.

Bliv undervisningsfølger

Vi var de første til så omhyggeligt, at forberede forældre og andre følgevoksne til holdundervisningens rammer og indhold. Velforberedte følgevoksne understøtter på optimal vis et højt fagligt niveau og nogle fantastiske muligheder for progression og struktur til glæde for alle.

Vi kalder under alle barnets voksne for følgevoksne. Forældre, bedsteforældre, au pairs, onkler og tanter osv. der er mange muligheder.

Vi operer med to typer følgevoksne: Almindelige følgevoksne og Undervisningsfølgere. Alle børn der er tilmeldt undervisning på Musikalsk Legestue I – IV, må kun følges af en Undervisningsfølger.

Undervisningsfølgere bliver man, når de relevante introduktions- og følgevoksenmøder er i hus. Dem kan du læse om under tilmeldingen, og/eller kontakte kontoret.

Vi glæder os til at møde jer.

Hvad kan dit barn gå til?

Den Lille Musikskole - Musikalsk legestue


Se mere her

Hvad koster det?

Pris

Standard kursustilmelding med binding fra 198 kr. pr. lektion

Special kursustilmelding med mulighed for udmelding fra 248 kr. pr. lektion

Prøve/miniforløb 1400 kr.

En sæson er på 33 lektioner, fra august til juni.
 

Betalingsmetoder

Betalingsmetoder

–>